Der var mange som udvandrede,
men enkelte vendte hjem igen.

 

Af Hans Pedersen, Kerteminde,
tidligere Dyrebjerggåd Rågelundvej.

Ejendommen Engbakken, Staupudevej 9, Aasum.

 

Dette hus er bygget af Jens Nielsen, som var gift med min bedstefars helsøster, Marie, fra den gamle gård ved åen. Jens Nielsen var fra Aasum, vist nok Krogsgaard, Åsum Bygade 11.

Jens Nielsen var interesseret i Marie som ung, men der var vist tvivl fra hendes side om det var gensidigt. Derfor rejste hun som ung til Amerika for at få klarhed på tingene. Og Jens Nielsen var frisk og rejste efter hende, og det endte med giftermål. De var bosat på en farm og fik børnene Frankie, Daysie, Alma og Jens (Min fars kusiner og fætter).

Da Frankie, som den ældste var 8 år, rejste de hjem igen på grund af Maries død. Den første tid boede de i København hos min mormor og bedstefar, vistnok fordi bedstefar i København havde en plejesøster, som blev husholderske og plejemor på Dyrebjerggaard efter farmors død ved Anes fødsel. Efter en kort tid i København Rejste Jens Nielsen med familie til Aasum, hvor de boede en tid på Dyrebjerggaard. Nu kniber det lidt med at udrede historien for mig, men jeg mener, at Jens derefter forpagtede Krogsgaard i nogle år.

Gården blev derefter solgt, og Jens Nielsen byggede ejendommen Engbakken til familien. Jens Nielsen havde to søstre, som han byggede hus til ved siden af Snedkerhuset, Staupudevej 7.

Familien boede nu i huset Engbakken, men Frankie rejste igen til Amerika som 16-årig ifølge med en dame fra Aasum. I Amerika blev Frankie gift, og de fik fem piger. Jeanett, Ethel. Dolores, Rosemary og Ruth.

Lille Jenses familie:
Alma - Frankie - Jens (bagerst) - Daysie.

Jeg mener at kunne huske, Jens Amerikaner kom på besøg på Dyrebjerggaard, men han døde i tyverne. Daysie og Lille Jens overtog Engbakken og havde Alma boende, men hun havde et dårligt sind og døde på Hvedholm Plejehjem.

Daysie og Jens var også lidt specielle i deres livsstil. Men meget flittige med arbejde rundt på gårdene i omegnen. Jens var en tid tækkemand, men han sluttede på Aasum Maskinfabrik. Daysie overlevede Jens. Hun var på plejehjem i mange år i Odense. Jens levede som eneboer resten af sit liv. I mange år havde han en lille hund Bob, som han hentede frikadeller til i Odense. Selv levede han mest af gammelt wienerbrød og drikkevarer.

Som dreng blev jeg sendt op til Daysie og Jens med slagtemad. (Blandt andet hjernen fra grisen, når vi slagtede gris på Dyrebjerggaard) så fik vi slik og vin. Jeg var gerne med oppe på loftet for at se Jens´ gamle masker. Han kørte nemlig rundt til mange karnevaler og hentede mange førstepræmier. Han var en speciel herre.

Jens Nielsens familiegravsted på Aasum Kirkegård.
 

Fra Kirkenyt nr. 2 - 1992.

Pengegave til Aasum Kirke.

Aasum kirke har modtaget en testamentarisk gave fra afdøde Daysie Nielsen, som stammede fra Aasum. Det er udtrykt i testamentet, at pengene 140.000 kr. skal anvendes til kirkegården eller, hvad menighedsrådet bestemmer. Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvad pengene skal bruges til. Stiftøvrigheden skal godkende vores forslag, inden det må sættes i værk.

Daysie Nielsen var født i 1896 i USA. Det fortælles, at faren, Jens Nielsen rendte efter en ung pige fra en af Åsum gårdene. Hun rejste til Amerika, fordi hun ikke ville have med ham at gøre, men han solgte sin gård og fulgte efter hende. I Amerika var der ingen vej udenom, de blev gift og fik fire børn, Daysie, Alma, Frankie og Lille-Jens. Imidlertid døde moren ret efter det sidste barns fødsel, og Jens Nielsen rejste hjem til Åsum med sine fire børn i 1903.

Frankie tog allerede som 16-årig tilbage til Amerika og lever endnu derovre. For at ernære sig og sin familie fik faren, Jens Amerika, en gård i forpagtning. Senere bygede han et lille hus på Staupudevej  ”Engbakken” og både faren og Lille Jens og Daysie gik på arbejde på gårdene i Åsum. Daysie holdt også hus for sin familie og passede søsteren Alma, som var psykisk syg. Efter farens og søsterens død boede Lille-Jens og Daysie alene i huset. De var flittige, men havde deres egen ide om, hvem de ville arbejde for. I 1950 var Daysie på en måde slidt op på legeme og sjæl og kom på hospitalet og derfra på plejehjem. Her levede hun en, for os at se, ensom og spartansk tilværelse til sin død som 95-årig i februar 1991.

 

Fra Kirkenyt nr. 5 - 1993.

Indvielse af altertæppe og messehagel i Aasum Kirke ved højmessen søndag den 21. november kl. 10.30

Det nye altertæppe, som er vævet af kunsthåndværkeren Jette Nevers vil denne søndag være lagt på plads. Samtidig vil den nye messehagel også blive taget i brug. Efter gudstjenesten kan man gå op og se nærmere på tæppet, og Jette Nervers vil være til stede og besvare spørgsmål. Dernæst går vi ned til kirkekaffe i Rytterskolen.