På cykel, i bil og på kælk i Åsum i 1940’erne
Hans Lohmann Andersen
Mit historiske tilbageblik om trafikken efter 1950 igennem Åsum (Sognebladet nr. 74, 2019/20) gav mig en idé: Hvad med at gå blot ti år længere tilbage i tiden, til 1940’erne? Der skete noget ganske andet!
Efter udbruddet af WW2 i september 1939 blev der indført benzinrationering i Danmark. Samtidig blev der indført totalt forbud mod rent privat bilkørsel, således at kun erhverv, politi, ambulancer, læger samt naturligvis den tyske besættelsesmagt havde køretilladelse.
Dette medførte, at der fra den ene dag til den anden blev fjernet tusinder af privatbiler fra trafikken på det danske vejnet! 1940’erne blev cyklismens guldalder, vel at mærke i den udstrækning som en vis mangel på cykeldæk og kæder i krigens slutning kunne overvindes! Såvel til arbejde som til skolerne blev cyklisterne generet minimalt af de få biler, der endnu kørte på vejene! I sommerferierne cyklede masser af familier på opdagelse overalt i det danske land!
Jeg oplevede dengang, sammen med min far og to søskende, første gang Rebild Bakker, Dollerup bakker ved Viborg og Mols Bjerge på Djursland!
Sidstnævnte sted blev vi en tidlig sommermorgen vækket ved, at en ko stod og skrabede med forbenet udenpå teltet!Hverken vi eller koen var dengang orienteret om, at den gik og ødelagde klimaet ved at bøvse dagen lang! Også to ture på cykel til familie på Skodsborgvej ved Dyrehaven i Nordsjælland blev det til.
På grund af voldsom sommervarme cyklede jeg og to søskende fra Skodsborgvej til Åsum RYTTERSKOLE en sommernat! Afgang Skodsborgvej kl. 17. Over Sjælland ad den gamle hovedvej til den tidlige morgenfærge fra Korsør. Ankomst til Åsum kl. ca. 9 morgen! Og bogstaveligt talt ingen biler på vejen! DET VAR TIDER!
Noget ganske andet var 1940’ernes isvintre, som der kom en række af under WW2 og i årene lige efter! De danske veje var generelt spejlglatte, fordi der dengang ikke brugtes salt på vejene. Desuden var datidens sneplove langt mindre effektive end i dag!
Hestetrukken sneplov af træ.
Det betød, at efter de hyppige, voldsomme snefald og hyppigt frostgrader ned til minus 20 eller 30, så blev vejene dækket af et flere cm tykt isdække, dannet af
sammenpresset sne, endda ofte med langsgående riller, der kunne lede såvel bil som cykelhjul på afveje!
Men som sagt: Biltrafikken varminimal med kun ganske få biler igennem Åsum på en dag! Selvom der samtidig var glimrende skøjtebaner på de oversvømmede enge langs Odense Å, så blev vejene igennem Åsum ganske naturligt overtaget af børn og unge, der, så snart de havde fri fra skole, inddrog vejene til vintersportslige aktiviteter!
På Kirkebakken kælkede man eller stod på ski ned ad bakken og videre ad Væverstræde eller Fichstræde! Åsums bedste, og længste, ski og kælkebakke var dog STAUPUDEVEJ. Hvis man startede oppe på bakken ud for Solbakken, så kunne en veltrimmet slæde få fart nok på, så den kunne holde farten helt ned forbi det gamle forsamlingshus og næsten ned til Smedens Plads!
De få bilister, der kom, fik naturligvis plads til passagen, men jeg erindrer faktisk ikke een eneste bilist, der stoppede op og brokkede sig over skiløjpen! De var helt klar over, at i disse ekstremt kolde vintre måtte samfundet, også trafikken, fungere på isvinterens præmisser! Jeg erindrer også, at i en uge før jul i een af krigsvintrene, var vejen så glat, at min ældre bror, Helge, og jeg måtte løbe de 5 km fra Åsum til Odense Katedralskole på ski! Isdækket på vejen var intakt hele vejen igennem Odenses indre by!
1940’erne gik og i 1945 var WW2 slut. På et tidspunkt sidst i 1940’erne slog frihedens time for de tusinder af opklodsede biler! I Åsum var der i Kirkestræde i nogle weekender intens aktivitet i sagens tjeneste blandt nogle teenagere med smedens sønner, Niels og Peter, i spidsen! Smed Thorvald Jensens Essex Super SIX skulle vækkes til live efter de mange års hvile! Den havde henstået i en garage, der var i en gammel, stråtækt længe, der lå på smedens matrikel ca. i forlængelse af Rytterskolens bygninger.
Ved siden af garageporten ud mod Kirkestræde var et vindue, hvor forbipasserende kunne forvisse sig om, at smedens gris til opfedning var i godt humør! Nå, Essexen blev skubbet ud i Kirkestræde, og ved hjælp af et beskedent kvantum benzin, der vistnok var organiseret fra en opklodset landbrugstraktor på Dalholm, gik genoplivningen i gang!
Da selvstarteren ikke virkede, blev der skubbet og aset og maset op og ned ad Kirkestræde med smedens sønner skiftevis ved rattet! Da motoren endelig gik i gang, kunne der kun køres ganske få gange op og nedad strædet før den lille mængde benzin var svitset af! Iøvrigt fik Essexen ikke noget langt liv efter genopstandelsen! Dækkene havde antagelig lidt skade og var blevet møre efter de mange år på klodser.
På en tur, som smedefamilien kørte til et købestævne for håndværk og industri i Fredericia, punkterede bilen hele 3 gange, og ved tilbagekomsten til Åsum var smedens kone, Emmy Jensen, nærmest hvidglødende af raseri, og relativt kort tid efter blev Essexen ofret til fordel for en Grøn Ford V 8, årgang 1935.
Freden efter krigen var kommet til Danmark, men freden på landevejene var forbi!