Orientering fra Lokalhistorisk arkiv

 

TRAFIKKEN IGENNEM ÅSUM – ET HISTORISK TILBAGEBLIK!
Af Hans Lohmann Andersen

Trafikken igennem Åsum har, som iøvrigt alle andre steder, været i fokus igennem de senere år, forårsaget af det stadig stigende bilkaos worldwide som følge af det dramatisk stigende antal biler. Jeg er så kommet i tanke om, for fornøjelsens skyld, at lave et tilbageblik over biltrafikken igennem Åsum for 70 år siden, før folkevognsbegrebet endnu var slået igennem. Bilen var, endnu, for de få!

Jeg havde min barndom i Åsum Rytterskole fra 1936 til 1948, hvor min far var den sidste lærer indtil 1959, hvor skolen lukkede, og undervisningen blev flyttet til Seden. Een ting var helt sikkert: Der var helt anderledes fart over feltet dengang! Og der var ofte publikum på. På sommeraftener samledes tit en flok unge på bystævnet, den nuværende Smedens Plads, for at have lidt socialt samvær efter dagens dont. Det var både unge fra Åsum og karle og piger, der var ansat på de forskellige gårde i sognet!
Og den endnu lidt sparsomme biltrafik igennem ÅSUM CITY blev set og kommenteret.
Vejkrydset blev udlagt forskelligt af bilisterne. Vejen fra vest og fortsættelsen over SMEDEBROEN blev udlagt som DEN GAMLE RIGSVEJ mod øst. Derfor berettigede det til en ret respektabel fart over krydset!
(respektabel betød dengang FRISK kørsel). Ligeså blev STAUPUDEVEJ, der gik ligeud ad Åsum bygade mod nord, betragtet som en vigtig vej i Syd-Nord gående retning, hvilket berettigede til en ret respektabel fart!

Endelig var forløbet af ÅSUM BYGADE som i dag med en blød kurve, der tillod en rimelig høj fart, hvis man skulle lægge kursen mod Odense eller Kerteminde. Jeg vil garantere for, at mangen en lille DKW, der fra 1930’erne var en billig forløber for FOLKEVOGNSKONCEPTET, har kørt igennem ÅSUM
BYGADE med tæt på vognens topfart, der var noget med 70 eller 80 km i timen. Den var lav og med det nye FORHJULSTRÆK, der gav sikre køreegenskaber!

En anden, sikker bil med forhjulstræk var CITROËN MODEL 11, der lå som klæbet til vejbanen.
ERLING FREDERIKSEN, LUNDEN krydsede ofte igennem Åsum med piben i munden og klarede svinget i fin stil! Jeg kørte iøvrigt med ham en enkelt gang, da han i årene efter WW 2 ofte tog mine forældre med til koncert med ODENSE BYORKESTER. På hjemvejen var der obligatorisk kaffedrikning i Rytterskolen, før ERLING og hans kone, MARIE kørte tilbage til Lunden.

Så var der to ÅSUMMERE, der havde en lidt speciel kørestil: MARTIN MØLLEGÅRD, ÅSUMGÅRD kørte ofte til Odense til et job på KVÆGTORVET! Han kørte i en stor DODGE, en bil, der var en klasse over de alm. bondebiler, FORDS A-MODELLER fra 1929 og 1931. Han kørte udpræget i SLOW MOTION, og – da han var en yderst høflig og sympatisk mand – lettede han på hatten, hver gang han mødte een af Åsums beboere! Selv en lille, snottet skoledreng som undertegnede fik et løft af hatten. Der
var iøvrigt en anseelig loftshøjde i DODGEN, der tillod denne manøvre!!

En anden kendt bilist i Åsum var kunstmaleren HERMAN MADSEN! Han erhvervede lige før WW2 een af de mest moderne, små biler, en blå OPEL KADET. Han kørte ofte til Odense lige forbi RYTTERSKOLEN, og jeg vil garantere, at han aldrig har kørt igennem Åsum med højere hastighed end 30 km. I timen! Man kunne næsten følge ham på cykel!

Til trafikbilledet i Åsum hørte også en gartner SALLING fra RÅGELUND. Han kørte, ofte med fuld hammer, igennem Åsum med havesager til auktionen! Bilen, en FORD A, havde han forøvrigt købt for få hundrede kroner af gdr. HANS LAURITS JØRGENSEN, da bilen var opklodset under WW2, da der ikke var benzin til privatkørsel. I årene efter krigen handledes de gamle Fordvogne til 8-10.000 kr!
Den dyreste, gennemkørende bil i ÅSUM dengang var uden tvivl KONSUL HAUSTRUPS store, amerikanske dollargrin. Den kom, formiddag og eftermiddag, igennem Åsum, når konsulen skulle til og fra ULRIKSHOLM og ud til HAUSTRUPS FABRIKER i Odense. Den duvede på sin bløde affjedring
igennem Åsum med en anseelig fart.

Naturligvis lød så af og til lyden af hylende bremser henne fra krydset! Åsummerne lærte imidlertid hurtigt, at hvis ikke de hylende bremser afsluttedes med et BRAG var der ikke noget interessant at komme efter! Når der ikke skete flere uheld, end der faktisk gjorde, skyldtes det naturligvis,
at mængden af biler, trods alt, kun var en brøkdel af det, som den er i dag. Jeg husker faktisk kun tre: En sommeraften havde KARL EJLERSEN fra Seden, der var ansat på ODENSE STÅLSKIBSVÆRFT og var een af de få bilejere i SEDEN, netop sat ældre af ved ÅSUM FORSAMLINGSHUS efter en udflugt for sognets ældre. I vejkrydset ved Åsum SMEDIE blev han torpederet af en bil fra Odensesiden. Der var dog heldigvis kun buler i hans bil, der, såvidt jeg husker, var een af de nye, lækre OPEL OLYMPIA! En anden gang var een af de før omtalte DKWer blevet torpederet i siden. Da vi kom derhen, var der, heldigvis, ingen personskader, men hele krydset flød med stumper af KRYDSFINÉR!! Bilens karosseri var
simpelthen lavet af træ! Endelig klarede en stor fiskeeksportbil, kaldet BELGIERBILEN, ikke pynten, da den med for stor fart kørte i Bækken imellem SMEDENS PLADS OG RYTTERSKOLENS HAVE. Heldigvis ingen personskade!

Så er tiden vist inde til at afsløre eget synderegister! Min far var blandt de sene bilejere! Først i 1959 købte han bil. Det var en brugt FORD V 8 årgang 1937, købt for 7000 kr. af HANS LOHMANN RASMUSSEN, indehaver af vandpumpefabrikken CLIPPER ved den vestlige indkørsel til Åsum!
Bilen var bestykket med 85 HK V8 motor, en ret betragtelig maskinkraft
i datiden, hvor flertallet af de små FORD OG OPEL BILER havde motorer
fra 20 og op til 50 HK!
Og nu kommer tilståelsen af een af min ungdoms synder: Det var simpelthen
SKIDESKÆGT, hvis man havde et ærinde østerud af Åsum, så, n
34
når vi havde passeret BANKEGÅRDEN på Ryttervejen og skulle forcere
den lidt besværlige bakke mod øst, så at trykke sømmet helt i bund og
spænde alle 85 heste for ekvipagen!! At mærke, hvordan sædets ryglæn
skubbede os voldsomt frem – som om vi var i en flystart mod MALLORCA
– var livsaligt dengang i ungdommens vår!! Men prisen var en blå
sky af udstødningsgasser, hvilket vi var aldeles upåvirket af! Havde een
dengang prikket mig på skulderen og sagt: SLOW DOWN, du ødelægger
JORDENS KLIMA, ville jeg have troet, at han var bindegal. I DAG ER VI SÅ,
HELDIGVIS, BLEVET KLOGERE!!

 

Arkivets dag 2019

Lørdag, den 16. november var det Arkivets dag i Åsum.

Lokalhistorisk Arkiv havde på denne dag arrangeret en udstilling med titlen:

Hvad samler de/vi dog på?

Føldende bidrog til udstillingen:

Hanne Skovsende, Kai Teilmann, Inger Reitz, Inge Burmølle, Hjørdis Poulsen, Hans Lohmann Andersen, Hans Jørgen Nielsen, Mikkel Tønnes, Martin Holst og Ken Lyndrup.

 

 

Inge Burmølles nisselandskab.

 

Denne nisselandsby har sin oprindelse i 1975.
Figurerne er efter inspiration fra Carla og Vilhelm Hansens - Den ny nissebog.

 

Hanne Skovsendes Fanødukker - thepotter - thesier m.m..

 

Allerede omkring år 1900 var Fanø en turistø og da turisterne så de smukke dukker i Fanødragter, blev de hurtigt en efterspurgt souvenir. Fanødukkerne laves stadig i Fanødragt, som sælges fra Dragtmuseet i Nordby på Fanø.

 

Under 2. verdenskrig beslaglagde værnemagten kobber og messing, mange danskere gemte derfor deres kobbersmåmønter væk.  Efter krigen blev det en meget udbredt hobby at fremstille små thepotter af kobbermønter.
Thepotter blev ofte brugt som kobber-bryllupsgaver, da de bestod af i alt 13 øre, (en øre for hvert år), nemlig én 2-øre som bund, to 5-ører som krop og én 1-øre som låg.

 

Før theposernes opfindelse brugte man thesier.

 

Repræsentativt udvalg af Ken Lyndrups fotosamling.

 

Bemærk de lidt anderledes kameraer ca. midt i billedet - McDonals fritter og Escort tobak!

 

Hjørdis Poulsens samling af snapseglas, små lysestager og sukkerposer.

 

Så er der klar til en gang ludospil.....!

 

Kai Teilmanns frimærker og endnu et Hjørdis Poulsen ludospil.

 

Mikkel Tønnes Toby Jugs.

De første Toby Jugs er fremstillet i 1760'ernes England.
Første moderne Toby Jug er fremstillet i 1934 og de fremstilles stadig.

 

Bernhard L. Montgommery.

 Winston Churchill.

 

Hans Jørgen Nielsen bidrog til udstillingen med en stor traktor.

 

 En lidt mindre traktor.

 

 En endnu mindre traktor.

 

Og så alle de små modeller.

 

Jørgen Lohmann Rasmussen har fremstillet denne planche over hovedveje gennem Åsum i middelalderen.
De røde tråde viser hovedvejene. Den blå tråd viser Odense å.

 

Med den trafik, der i dag passerer gennem Åsum, kan man godt få den opfattelse, at det stadig er tilfældet..

 

Inger Reitzs samling af julemærker.

 

Inger Retizs samling af receptkuverter og postkort.

 

Martin Holsts radioer.

 

Kai Teilmanns og Ken Lyndrups nostalgiske samling af telefoner.

 

Pose- og perletasker udstillet af Mikkel Tønnes.

Pose- og perletaske var oprindeling kærestegaver fra den kommende brud til den kommende husbond.
Senere blev det kvindernes ejendom, hvori de opbevarede en lille kirkemønt og det obligatoriske hovedvandsæg.
I slut 1800-tallet fik poserne bøjle og endte med at blive farvestrålende selskabstasker.

 

Hans Lohmann Rasmussen og Jørgen Lohmann Rasmussen.

 

Der var også besøgende til udstillingen....!

 

De 4 vise mænd - eller..?
Fra venstre: Mikkel Tønnes, Jørgen Lohmann Rasmussen, Poul Poulsen og Kai Teilmann.

Alle fotos: Ken Lyndrup ©

 

 

 

Åsum filmen

I 2005/2006 blev der sat et arbejde i gang omkring en ny Åsum film. Der blev nedsat 2 arbejdsgrupper, en til at skaffe penge og en redaktionsgruppe.

Det lykkedes aldrig at skaffe penge, men redaktionsgruppen fik med støtte fra Niller Madsen optaget en del film. Disse film har indtil nu været hos Niller Madsen, og det er der jo ingen, der har fornøjelse af.

I 2018 søgte Lokalhistorisk Arkiv om midler i Odense Kommunes Bydelspulje. Kommunen bevilgede 30.000 kr., og vi håber i slutningen af 2020 at kunne præsentere en ny Åsum film.

 

 

 

Arkivet har ekstra eksemplarer af alle sogneblade.

Hvis du vil have suppleret din egen samling af bladet, kan det ske i arkivets åbningstid
som er: Onsdag kl. 10-12 og 1. torsdag i måneden kl.16-18.

Samtlige numre af bladet kan også ses på www.aasumby.dk under menuen Sognebladet.

 

 

 

 

Lidt central og aktuel oplysning om Åsum lokalhistoriske arkiv.

Arkivet har til huse i Rytterskolen Ryttervejen 2 og har åbent hver onsdag 10-12 samt den første torsdag i hver måned 16-18. Der er for det meste lukket i skoleferierne.

Arkivet passes af Mikkel Tønnes, Ken Lyndrup, Poul Poulsen, Kai Teilmann og ikke mindst Jørgen Lohmann født og opvokset på Krogsgård, nu bosiddende i Tommerup og Inger Reitz født i Åsum og først for nylig flyttet til Søhus. De to sidstnævnte har i sagens natur en særlig stor personlig viden om ”gamle dage” i vores landsby.

Arkivet er meget interesseret i at modtage alt materiale, der kan belyse vores by og sogns historie. Det kan være fotos, breve, dokumenter, mindre genstande, bøger, kort m.v., så smid ikke sådan noget ud, men aflever det gerne på arkivet. Her bliver det sorteret, ordnet og gemt og herefter registreret på arkiv.dk, så man her kan se, hvad arkivet ligger inde med.

Hvis man søger oplysninger om tidligere tiders personer (f. eks. slægtninge) eller ejendomme, eller hvad det nu kan være i vores sogn, kan ”arkivmedarbejderne” være behjælpelige hermed, så kom gerne forbi, når der er åbent.

Når arkivet har åbent, har Bogbytteren, som tidligere omtalt, også åbent. Den passes af Hjørdis Poulsen og Kai Teilmann.

 

 

Et par publikationer der fortæller lidt om lokalhistorisk arkiv.

 

Smid ikke ud!
Se publikationen - klik her.

 

Lokalarkiverne - hvem er vi?
Se publikationen -klik her.