Som jeg oplevede, da
Dalholm og Walthergården brændte
Af: Mogens Walther, Havegårdsvej 9, Seden.
Jeg tjente på Bjergager dengang. Jeg stammer fra Odense og havde været ude at besøge mine forældre sammen med min faster og onkel, som boede i Taarup ved Kerteminde. Jeg kørte med dem til Bjergager. Der havde været konfirmation i Aasum, og man havde glemt at tage flaget ned, så det gjorde jeg. Da jeg kom ind i folkestuen kunne jeg se, at det brændte nede i byen.
Vi karle skyndte os derned.
Jeg kom ind på Dalholm. Mellem Dalholm og Walthergården var der kun en smal vej, så ilden fra Walthergården var slået ind i noget halm, som lå på gulvet i Dalholms lade. Agnete, der dengang var kone på Dalholm, pumpede vand fra gårdens håndpumpe midt på gårdspladsen i spande, som vi var nogle stykker, der løb frem og tilbage med.
Det kan vi ikke, sagde Olav, der var gårdmand på Dalholm. Så var vi med til at lukke køerne ud; hestene kom over i en stald på Brydeland. Da dyrene var ude, begyndte man at rydde stuehuset; noget kom i lysthuset.
På det tidspunkt var ilden under kontrol, så det meste blev i stuehuset; det havde ikke taget skade. Vi var nogle stykker, der var brandvagt om natten, så vi var ikke med til at rydde op dagen efter.
Gårdene i byen stillede med mandskab og hest og vogn. Alt, der var ødelagt, blev kørt op i Grønløkkes grusgrav, som lå ud til Åsumvej. På Dalholm var der brandsikkert loft, så da der var ryddet op, kom køerne ind igen.
Walthergården var med stråtag, så det gik så hurtigt, at man ikke kunne komme i stalden og redde dyrene ud. Det blev sagt, at Karl Møllegård fra Åsumgård var med til at skyde køerne. Der var skydevåben nok i Åsum, da flere af beboerne havde været i modstandsbevægelsen. Én ko slap ud - men havde det været i dag, var den slået ned, da den havde flere brandsår.
Det var et trist syn at se de andre køer ligge forbrændte. De blev afhentet af Lattebak, som destruktionsfabrikken hed.
Denne ene ko gik Mister, som fodermesteren blev kaldt, og trak med hele sommeren. Under oprydningen blev al bindingsværket lagt i en stak. Om aftenen var byens karle samlet for at se på uhyrlighederne, og pludselig gik der ild i stakken, så Falck måtte af sted igen.
Brødrene Walther, som Anders og Kristian blev kaldt, ville gerne have bygget en ny gård ude på jorden, men tømmermester Karl Nielsen havde så meget arbejde ude på Egebjerggård på Nordfyn, så han havde ikke tid. Men det lille hus, som ikke havde taget skade, skulle indrettes til hestene og koen. Huset ligger der endnu. Gården blev aldrig genopbygget. Det er en anden historie om Walthergårdens endeligt.
På det tidspunkt blev der udstykket flere små brug fra godserne på en 15 – 20 Td. Dansk Gartnerforening ledte også efter jord til små gartnerier. Gartner Keld Hansen, som boede ude på Nyborgvej, var formand for foreningen og medlem af Seden-Åsum Sogneråd, så jeg ved ikke om, det havde nogen sammenhæng.
